Danmarks største anlægsprojekt – forbindelsen over Femern Bælt – blev udbudt som både en bro- og en tunnelløsning. Tilbudsgivere havde mulighed for at byde på begge opgaver. Som Danmarks største rådgiver indenfor infrastruktur valgte Rambøll at give tilbud på begge løsninger med to separate teams, der hver var en del af et konsortium med eksterne partnere.
Rambøll har betydelig erfaring med at skrive tilbud og sikrede selv at begge teams blev prækvalificeret. Til gengæld ville de gerne have bistand til udarbejdelse af tilbud på både bro- og tunnelløsningen.
Rambøll ønskede en stærk salgs- og tilbudsstrategi som kunne understøtte Rambølls positionering i forhold til konkurrenterne på begge opgaver. Derudover havde Rambøll behov for at konsortierne i begge tilbud fremstod professionelt og som en enhed i de respektive tilbud, uden tydelige forskelle mellem de enkelte firmaer.
Endelig ønskede Rambøll at markedsføre nøglemedarbejderne på teamene effektivt overfor kunden, idet flere af de tunge profiler er kendt og respekteret i branchen og derfor ville medvirke til at øge chancerne for at vinde opgaven.
Gennem workshops etablerede Shipley og Rambøll i fællesskab en stærk salgs- og tilbudsstrategi, som efterfølgende blev omsat til tilbudstekster, der tydeligt beskrev Rambølls værdiskabelse for Sund & Bælt.
For at fremhæve konsortierne som solide enheder uden synlig adskillelse mellem de enkelte firmaer, blev tilbuddene udviklet i et professionelt og ensartet design og efter Shipleys metodik® for udarbejdelse af vindende tilbud.
Shipley bistod til at markedsføringen af den solide kompetence- og erfaringspulje konsortierne hver især bød ind med, skete gennem ens udformede CV’er samt en kompetencematrix, der tydeligt demonstrerede, at begge team havde alle kompetencer til rådighed.
Rambøll vandt kontrakten på design af tunnelløsningen med et anlægsbudget på omkring 60 milliarder kroner.
“Shipleys indsats hjalp os med at udvikle og fastholde fokus på vores ’winning points’ og den fælles udvikling af nye standarder for både CV’er og ledelsesresuméer vil have stor betydning for os fremover”.
Axel Emil Christensen
Markedsdirektør, Rambøll
Begge tilbud fik meget høje kvalitative ratings og Rambøll vandt kontrakten på design af tunnelløsningen. Med sine 18,1 km vil Femern tunnelløsningen være mere end tre gange så lang som Trans-Bay Tube Bart Tunnel i San Francisco, der i dag er verdens længste sænketunnel.
Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed med over 14.000 medarbejdere, heraf mere end 3.000 medarbejdere i Danmark. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt managementrådgivning.