array(0) { }

Pakkeløsning til prækvalifikation og enkle tilbud

Kunne I tænke jer at byde på flere offentlige opgaver, men synes at det er en jungle at udfylde ESPD, finde rundt på udbudsportaler og i det hele taget overskue hvilke krav I skal opfylde? Shipley tilbyder en pakkeløsning i fastpris, hvor vi hjælper jer med at lave prækvalifikationer og enkle tilbud, så I kan koncentrere jer om det I er gode til – nemlig at udføre opgaverne.

Overlad struktur og overblik til os

Mange mindre virksomheder tøver med at byde på større offentlige opgaver, hvor man skal finde rundt på online portaler, udfylde elektronisk ESPD, og i det hele taget følge de mange krav der er, når man byder på opgaver under EU’s udbudsregler. Men det behøver ikke at være så svært.

Hos Shipley får I en pakkeløsning i fastpris, hvor vi hjælper jer med at komme igennem nåleøjet i prækvalifikationen, så I kan byde på større offentlige opgaver. Pakkeløsningen kan bruges enten når I skal prækvalificeres til at få lov til at give tilbud – eller når I giver tilbud der kun omfatter ESPD og en prisliste.

I vores pakkeløsning hjælper vi jer med at:

  • oprette jeres firma på den portal, hvor prækvalifikationen / tilbuddet skal afleveres
  • gennemgå relevant udbudsmateriale og identificere krav og ønsker til det I skal aflevere
  • læse korrektur på op til 5 referencer og hjælpe med at få dem helt skarpe
  • klargøre og udfylde ESPD på baggrund af jeres oplysninger
  • klargøre erklæringer som skal afleveres sammen med prækvalifikation / tilbud
  • gennemse evt. tilbudsliste der skal afleveres, hvis der er tale om tilbud
  • samle materialet og gøre det klar til aflevering.

Det betyder at vi er med hele vejen i processen, med rådgivning baseret på 20 års erfaring med prækvalifikationer og ESPD, og de faldgruber der ligger i den del af tilbudsprocessen.

Inden aflevering laver vi en 4-øjne-gennemgang af materialet sammen. Ønsker I det, kan vi også være med ved selve afleveringen – fx via Teams – så I kan indsende materialet med overblik og ro i maven.

Prisen ligger fast så I kender jeres udgifter på forhånd

Vi har hjulpet mange mindre virksomheder med at lave prækvalifikationer og små tilbud, hvor man blot skal aflevere en pris. Vi underviser desuden i prækvalifikationer, skrivning af Den Gode Reference, udfyldelse af ESPD og hvad der ellers følger med, når man udarbejder en prækvalifikation. Vi kan derfor tilbyde en særdeles attraktiv pris, som tilmed er fast, så I kender jeres udgifter på forhånd.

Kontakt Sisse for en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer med at byde på flere offentlige opgaver.

Se evt. nogle af de mange opgaver der lige nu er i udbud i Danmark her.